Hvad er astma?
Astma er en af vores mest almindelige luftvejssygdomme, og 300.000 danskere har astma. For mange er symptomerne relateret til allergi, men nogle har astma uden allergi. Præcis hvad der forårsager astma er ikke klart, men både arvelige og miljømæssige faktorer bidrager.
Sådan påvirker astma luftvejene
Under et astmaanfald reagerer lungerne ved, at slimhinderne hæver op, og musklerne i luftvejene trækker sig sammen og får spasmer, også kendt som bronkospasmer. Når det sker, bliver det sværere at trække vejret. Derfor er lungefunktionen nedsat under et astmaanfald, men når astmaen er under kontrol, kan man have en helt normal lungefunktion.
Luftvejene løber fra luftrøret ned til lungerne, hvor de fortsætter med at dele sig. Luftvejene bliver nogle gange kaldt for luftvejstræet, fordi de forgrener sig. De større luftveje indeholder brusk for at holde vejene udvidede. De mindste luftveje har meget tynde vægge uden brusk. I den yderste del af lungevævet ender de tynde luftveje i små blærer, der kaldes alveolerne. Når man har astma, bliver hele luftvejstræet, inkl. de små luftveje, påvirket af betændelse og begrænset luftgennemstrømning.
Hvorfor får man astma?
Astma skyldes en kronisk betændelse i slimhinderne i luftvejene. Den præcise årsag til astma kendes ikke, men arv og miljø spiller ind. Betændelsen får slimhinderne til at hæve op, hvilket gør det svært for luften at komme ind og ud af lungerne. Slimhinderne i luftvejene bliver også ekstra følsomme på grund af betændelsen. Ofte bliver der også produceret mere slim i luftvejene.
Astma er en sygdom med mange undergrupper
Astma kan være allergisk eller ikke-allergisk
Allergisk astma er den form for astma, der er lettest at opdage. De fleste mennesker med allergisk astma får sygdommen som børn eller unge. Der er ofte en familiehistorie med allergiske sygdomme som eksem, høfeber (allergisk rhinitis) og fødevareallergi. Astmasymptomer kan variere fra årstid til årstid, og for pollenallergikere betyder pollensæsonen typisk en forværring af astmasymptomerne. Det er vigtigt både at behandle allergi og astma tilstrækkeligt for at få astmasymptomerne under kontrol.
Nogle mennesker har astma uden allergi, hvilket kaldes ikke-allergisk astma. Her kan anfald eller forværringer udløses af tobaksrøg, kold luft eller fysisk anstrengelse. Ikke-allergisk astma er mere almindeligt i voksenalderen og rammer oftere kvinder end mænd.
Astma kan starte i voksenalderen
Nogle mennesker udvikler først astma i voksenalderen. Det er mest almindeligt blandt kvinder. Astma, der starter sent, er ofte ikke-allergisk og kan være sværere at behandle.
Astma kan forværres eller udløses af såkaldte triggerfaktorer.
Læs mereHvordan diagnosticeres astma?
Astma diagnosticeres ud fra en kombination af patientens beskrevne symptomer og en lungefunktionstest. Den mest brugte lungefunktionstest er spirometri. Ved spirometri undersøger man lungefunktionen ved at måle, hvor meget og hvor hurtigt luften kan pustes ud af lungerne.
En spirometri kan se normal ud selv ved astma, så det kan også være nødvendigt at supplere med PEF-måling. PEF måler det maksimale udåndingsflow og udføres hjemme morgen og aften i to uger. Andre tests kan også være nødvendige for at udelukke andre diagnoser.
Selvtest
Når din astma er velbehandlet, mindsker du risikoen for episoder med forværringer, natlige problemer og udfordringer ved anstrengelse. Tag vores selvtest og find ud af om din astma er velbehandlet.
Hvornår skal du søge læge?
Hvis du tror, du har astma, skal du kontakte din læge for at få en vurdering.
Hvis du har astma og er i behandling, men stadig har symptomer, skal du kontakte din læge for at finde en behandling, der virker for dig.
Hvis din vejrtrækning pludselig bliver værre, og din hurtigtvirkende medicin (bronkodilatator) ikke hjælper, skal du søge akut hjælp ved at ringe 112.
Spørgsmål og svar
Både astma og KOL giver luftvejssymptomer som hoste, åndenød, slimproduktion og pibende vejrtrækning, og det kan derfor være svært at kende forskel på astma og KOL. Man kan desuden lide af astma og KOL på samme tid.
Mens astma kan ramme både børn og voksne, får man sjældent KOL før 40-årsalderen. Den største forskel på astma og KOL er, at lungefunktionen ved astma veksler mellem at være normal og nedsat, mens lungefunktionen gradvist forværres ved KOL. Åndenøden skyldes, at det er svært at få ilt nok, når luftsækkene er beskadigede. Vil du vide mere om KOL? Besøg www.omkol.dk.
Du skal gennemgå en astmaundersøgelse hos en læge for at kunne afgøre, om du har astma. Undersøgelsen omfatter lungefunktionsmåling ved hjælp af spirometri, men det kan være nødvendigt at foretage flere tests for at udelukke andre diagnoser. Hvilke symptomer du oplever, samt hvor ofte er vigtig information at inkludere i undersøgelsen.
Nej, men nogle gange udføres røntgenbilleder af lungerne under astmaundersøgelse for at udelukke andre diagnoser.
En PEF-måler er en lille måleenhed, der ligner et kort, tykt rør. En PEF-måler kan bruges i hjemmet, enten når man er ved at blive udredt for astma eller til at følge med i, hvordan behandlingen virker. PEF står for peak expiratory flow, og den måler den hastighed, man kan puste luft ud af lungerne med ved en hurtig og kraftig udånding.
Ved at måle lungefunktionen regelmæssigt med en PEF-måler, kan man hurtigere opdage en forværring i sygdommen.
Hvis du tror, du har astma, skal du kontakte din læge for at blive undersøgt.
Et astmaanfald kan være livstruende, uanset om man har mild eller svær astma. Hvis du pludselig får svært ved at trække vejret, og din medicin ikke hjælper, haster det. Ring 112.
Årsager til astma
Lungerne kan reagere kraftigt, når de udsættes for irritation, især hvis astmaen ikke er under kontrol. Hvad der kan udløse/trigge en forværring varierer fra person til person. Læs mere om, hvad der kan påvirke mennesker med astma.
Læs mere
Symptomer
Klassiske symptomer på astma er åndenød, trykken for brystet, hvæsende vejrtrækning og langvarig hoste. Mange astmasymptomer som natlig hoste og hvæsen kan skyldes problemer fra de små luftveje. Du skal ikke acceptere astmasymptomer, det er muligt at få kontrol over sygdommen! I dag er der mange behandlingsmuligheder som mindske risikoen for symptomer. Pas på dine lunger!
Læs mere
Astmakontrol og behandling
Viden og evne til at håndtere både sygdom og behandling gør det lettere at nå behandlingsmål. Læs mere om almindelige behandlinger for astma og hvorfor en behandlingsplan er vigtig!
Læs mere